Patienter i udlandet
Bivirkninger til Covid-19 vaccinerne er ikke kun et overset problem i Danmark. Vi har her samlet et udpluk af de dokumentarfilm, podcasts og interviews, der produceres om emnet i udlandet – alle med stor relevans, da de kaster lys over manglende anerkendelse, samt censur og retssikkerhedsproblemer, som også findes i Danmark.
Vaccinebivirkninger opstår på tværs af landegrænser. Derfor har vi, sammen med 22 andre landsdækkende foreninger, dannet en international sammenslutning, kaldet CVIA (Covid Vaccine Injury Alliance). Du kan læse mere her.
Du kan også læse patienthistorier fra nogle af de danske bivirkningsramte, her på siden under patientberetninger.
Åbnes siden her på telefonen, ligger videoerne under beskrivelserne.
DOKUMENTARFILM
August 2025 – Dokumentaren “Inside mRNA Vaccines” giver os for første gang et samlet indblik i videnskaben, spørgsmålene og bekymringerne bag en af de mest omfattende medicinske innovationer i nyere tid. Filmen belyser den globale udrulning af mRNA-vaccineteknologi og de videnskabelige, kliniske og regulatoriske spørgsmål, som stadig diskuteres. Gennem interviews med forskere, der har udviklet teknologien, klinikere, der rejser kritiske spørgsmål, og patienter, der oplevede uventede helbredsmæssige konsekvenser efter vaccination, giver dokumentaren et nuanceret billede af både muligheder og risici. Centralt i filmen er temaer som datagennemsigtighed, risikovurdering og langtidsikkerhed – ikke for at afvise videnskaben, men for at fastholde dens højeste standarder.
Vi deler dokumentaren her, fordi den er relevant for vores medlemmer, da den belyser både de videnskabelige mekanismer og de uafklarede spørgsmål ved mRNA-vacciner, herunder patienthistorier om alvorlige bivirkninger. Den bidrager dermed til foreningens formål om at fremme viden, åbenhed og bedre vilkår for bivirkningsramte.
Juli 2025 – Denne nye internationale dokumentarfilm “Inside the vaccine trials – Lived experiences“ belyser personlige beretninger fra mennesker i hele verden, der deltog i de kliniske forsøg med COVID-19-vacciner. Mange meldte sig frivilligt med håb om at bidrage til løsningen af en global krise – men flere oplevede efterfølgende alvorlige og langvarige helbredsmæssige konsekvenser. Deres skader blev imidlertid ikke dokumenteret i de officielle forsøgsresultater – og flere oplevede i stedet at blive ignoreret, ekskluderet eller nedtonet i den videre rapportering. Filmen stiller skarpt på: Fraværet af medicinsk anerkendelse og behandlingstilbud til de ramte, udeladelsen af alvorlige bivirkninger i de endelige forsøgsdata, udfordringer med censur og manglende gennemsigtighed og behovet for et globalt sikkerhedsnet og reel støtte til vaccineskadede.
Dokumentaren indeholder vidnesbyrd fra både forsøgsdeltagere og uafhængige forskere og rejser vigtige spørgsmål om ansvar, etik og gennemsigtighed i vaccineudvikling. Du kan læse mere om filmen og finde kildelisten med mere på www.vaccinetrialstories.com/
Juni 2025 – “Why can’t we talk about this?” er en canadisk dokumentar instrueret af Dean Rainey. Den fortæller historien om Michael Oesch fra Ontario, en tidligere sund og aktiv mand, som blev alvorligt syg med neurologiske skader umiddelbart efter sin fjerde mRNA Covid-19-vaccinedosis. Gennem personlige interviews, medicinske eksperter og juridiske kommentatorer afdækker filmen de følelsesmæssige, fysiske og samfundsmæssige konsekvenser af vaccinebivirkninger – og problematiserer, at denne samtale er så svær at få igangsat i offentligheden. Filmens er en rå, intim skildring af problematikken og en klar opfordring til åben dialog og anerkendelse af bivirkningsramte.
Maj 2025 – I “Follow the Silenced” – en ny dokumentar fra USA – sættes der for alvor fokus på dem der blev skadet som følge af Covid-19-vaccination. I filmen fortælles den hjerteskærende historie om amerikanere, der stolede på videnskaben, men fik deres liv forandret for altid, da de deltog i de første Covid-vaccineforsøg – de forsøg der ligger til grund for godkendelsen af vaccinerne. Personerne, der portræteres i filmen, nægtede at tie stille, trods censur, udskamning og massiv modstand fra de offentlige myndigheder og medicinalindustrien. Blandt personerne i filmen er medstifter af React19, Brianne Dressen. Se dokumentaren på https://followthesilenced.com/
Marts 2025 – Den australske dokumentar “Dissection — The Witness Statement of Ingi Doyle” fortæller historien om Ingi, der overlevede en livstruende aortaruptur. Sammen med sin partner søger hun svar på, hvorfor det skete, og hvad der lå bag. Undervejs medvirker immunologen professor Nikolai Petrovsky, som bidrager med sin viden. Dokumentaren giver et indblik i, hvordan det er at blive vaccineskadet og hvordan livet pludselig forandrer sig.
Juli 2024 – Dokumentarfilmen “My biggest battle” følger den norsk/estiske triatlet Heiko Sepp og hans alvorlige helbredsproblemer efter en Covid-19-vaccination. Filmen skildrer hans kamp for anerkendelse, lægehjælp og systemisk retfærdighed i et sundhedssystem, der vender ryggen til ham. Den stiller samtidig skarpt på det tabu og den censur, som mange bivirkningsramte møder – både fra myndigheder og medier.
November 2023 – “The Unseen Crisis” er en dokumentarfilm, der følger en række amerikanere, som har oplevet alvorlige helbredsproblemer efter COVID-19-vaccination. Filmen viser deres kamp for anerkendelse, støtte og behandling i et system, hvor deres historier ofte ignoreres. Gennem interviews og dokumentation sætter filmen fokus på de menneskelige konsekvenser og det tab af tillid, som mange bivirkningsramte oplever.
December 2022 – “Anecdotals” er en dokumentarfilm instrueret af Jennifer Sharp, der selv er bivirkningsramt. Filmen sætter fokus på mennesker, som oplever alvorlige bivirkninger efter COVID-19-vaccination. Gennem personlige fortællinger viser filmen, hvordan det kan være at stå midt i en polariseret debat – uden at blive hørt. Filmen lægger vægt på medmenneskelighed, åbenhed og behovet for at tage vaccinebivirkninger alvorligt.
– September 2022 – Den britiske dokumentar “Safe and effective” sætter fokus på personer, der oplever alvorlige bivirkninger efter COVID-19-vaccination. Gennem interviews med patienter, læger og eksperter stiller filmen spørgsmål ved myndighedernes håndtering, gennemsigtighed og opfølgning. Filmens formål er at belyse denne vigtige problematik, give patienterne der ikke bliver hørt, en stemme og at skabe grundlag for åben dialog om vaccinesikkerhed og patientstøtte.
INTERVIEWS
– Patientforeningens formand, Anette Lindberg Friedrichsen, blev i oktober 2024 interviewet i The Richie Allen Show i anledning af “Covid injury awareness month” der hvert år strækker sig over hele oktober på de sociale medier. #PurpleOut #IAmNotMisinformation #CovidVaccineInjuryAlliance
Hør interviewet her (30:26-1:01:00)
– Brianne Dressen, medstifter af den internationale coalition – React19, besøgte i oktober 2024 “Keeping it reel podcast with Jillian Michaels”. I interviewet fortæller Brianne Dressen om hendes alvorlige bivirkninger efter deltagelse i AstraZenecas forsøg, den efterfølgende diagnose, den mangelfulde behandling og hvordan hendes sag og evidensen for hendes skader er blevet undertrykt af myndighederne. Hun kræver nu større gennemsigtighed og ansvarlighed, gennem REACT19.
– Patientforeningen deltog i Folkemødet på Bornholm i juni 2024. I dette interview, foretaget af ØTV Bornholm, fortæller vores formand og talsperson, Anette Lindberg Friedrichsen om de mange udfordringer, vaccineskadede borgere står overfor. Hun kritiserer myndighedernes manglende anerkendelse af alvorlige bivirkninger og efterlyser bedre udredning, behandling og kompensation. Interviewet giver blandt andet et indblik i foreningens arbejde for dialog med sundhedsmyndighederne og opbygningen af et nordisk samarbejde. Med en personlig appel opfordrer Anette til åbenhed, nysgerrighed og respekt for de berørte – uden stigmatisering. Du kan læse mere om oplægget under “Foredrag for medlemmer“.

PODCASTS/VODCASTS
– Podcastserien “Vaccine curious” med den danske vaccineforsker og professor Christine Stabell Benn, undersøger vaccinernes effekt – både de ønskede og de utilsigtede. Gennem samtaler med forskere, læger og eksperter sætter serien fokus på videnskabelige nuancer, etik og vaccinepolitikkens gråzoner, som ofte overses i den offentlige debat.
– I “The dearly discarded” giver den internationale forening React19, de bivirkningsramte en stemme, i en tid hvor censuren på sociale medier, har afholdt dem fra at dele deres historier eller finde frem til andre med samme symptomer. De bivirkningsramtes patientberetningerne adskiller sig fra andre patientgruppers historie, når det kommer til anerkendelse og sympati. Patienterne oplever ikke kun sygdommen, men beskriver hvordan de i høj grad bliver marginaliseret af sundhedssystemet, medierne og endda deres omgangskreds. Mange fortæller, at deres symptomer bliver affejet som psykiske, eller at de bliver kaldt misinformation.
FDA
Det amerikanske Food and Drug Administration – FDA var bekendt med de alvorlige skader i de medicinske forsøg og var ansvarlige for at udelade vigtig information om bivirkningerne i den efterfølgende marketing. FDA valgte at ignorere skaderne og nægtede at hjælpe de skadede. De danske medier interesserer sig bekymrende lidt om emnet vaccineskader, på trods af den stigende mængde af forskning der belyser de alvorlige menneskelige konsekvenser. Vi linker derfor til hjemmesiden her https://therealpetermarks.com/. Tidslinjen på hjemmesiden viser FDAs rolle i godkendelsen af covid vaccinerne. Efter Peter Mark trak sig, fra stillingen som direktør for FDA-afdelingen med ansvar for vacciner og biologiske lægemidler, har FDA skiftet kurs og er begyndt at foretage en bred genvurdering af vacciners sikkerhed, dokumentation og godkendelsesgrundlag.




