Stiftende generalforsamling – 12/6 2023

Sted: Online

Punkt 1: Valg af dirigent
Ref: Anette Lindberg valgt som dirigent

Punkt 2: Valg af referent
Ref: Jeanette Birkelund valgt som referent

Punkt 3: Formålet med foreningens stiftelse

Ref: Foreningens formål er at virke for anerkendelse, udredning og behandling af bivirkninger efter vaccination imod Covid-19. Formålet er at øge viden om, samt videreformidle komplikationer efter Covid-19 vaccination. Foreningen er ikke politisk og virker ikke til at diskutere håndteringen af Covid-19 eller vaccination generelt.
Formålet indskrives i vedtægterne som §2, stk.1

Punkt 4: Valg af bestyrelse og suppleanter
Ref:
Anette Lindberg valgt som formand
Helle Møller Horley valgt som næstformand
Jeanette Birkelund valgt som kasserer
Louise Nikolajsen valgt til bestyrelsen
Claus Jantzen valgt til bestyrelsen
Amalie Mikkelsen valgt til suppleant
Beslutning: Bestyrelsen er bemyndiget til at finde yderligere en suppleant til bestyrelsen

Punkt 5: Valg af revisor og revisorsuppleant
Beslutning: Bestyrelsen er bemyndiget til at finde en revisor og revisorsuppleant

Punkt 6: Vedtægter

§1 Navn og hjemsted

Stk. 1. Foreningens navn er ”Foreningen for bivirkningsramte – Covid19 vaccination”

Stk. 2. Foreningens hjemsted er Horsens Kommune.

Stk. 3. Foreningen er en landsorganisation.

§2 Formål

Stk. 1. Foreningens formål er at virke for anerkendelse, udredning og behandling af bivirkninger efter vaccination imod Covid-19. Formålet er at øge viden om, samt videreformidle komplikationer efter Covid-19 vaccination. Foreningen er ikke politisk og virker ikke til at diskutere håndteringen af Covid-19 eller vaccination generelt.

§3 Optagelse af medlemmer, kontingent og eksklusion

Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som er eller har været ramt af bivirkninger efter Covid-19 vaccination og pårørende samt andre som ønsker at støtte foreningens formål. Medlemmer under 15 år skal dog være repræsenteret af en forælder eller værge.

Stk. 2. Indmeldelse sker via foreningens hjemmeside.

Stk. 3. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet opkræves forud for hvert regnskabsår. Regnskabsåret følger perioden 1. august – 31. juli.

Stk. 4. Medlemskabet er først gyldigt, når medlemmet har betalt kontingent.

Stk. 5. Medlemskabet giver adgang til de arrangementer og møder som foreningen afholder.

Stk. 6. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til foreningen. Indbetalt kontingent tilbagebetales ikke.

Stk. 7. Ved manglende kontingentbetaling udmeldes medlemmet, hvis betalingsfristen er overskredet med 2 måneder.

Stk. 8. Enhver der måtte udtale sig på foreningens vegne uden at få dette godkendt af bestyrelsen eller på anden måde misbruger foreningen, vil automatisk blive ekskluderet og udmeldt af foreningen. En eksklusion skal stadfæstes på foreningens førstkommende generalforsamling. Ligeledes kan generalforsamlingen ekskludere et medlem, som ikke forinden er blevet ekskluderet af bestyrelsen.

§4 Generalforsamlingen

Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af november måned og der indkaldes med mindst fire ugers varsel ved annoncering på foreningens sociale medier.

Forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest to uger inden generalforsamlingens afholdelse. Første ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af november 2024.

Stk. 3. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Valg af to stemmetællere

4. Bestyrelsens beretning

5. Godkendelse af årsregnskabet

6. Fastsættelse af kontingent

7. Diskussion og/eller beslutning af indkomne forslag

8. Valg til bestyrelsen

9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant

10. Eventuelt

Stk. 4. Hvert medlem har 1 stemme. For at være stemmeberettiget skal man have været medlem i mindst 3 måneder inden generalforsamlingen. Beslutninger træffes ved simpelt flertal. Dog kræver vedtægtsændringer 2/3 af de foreningens medlemmer. Hvis 2/3 af foreningens medlemmer ikke er til stede på generalforsamlingen, kan bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling mindst 5 uger senere.

Stk. 5. Forslag til vedtægtsændringer fremsendes senest to uger før generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændringer skal begrundes. Forslag til vedtægtsændringer samt begrunder udsendes til medlemmerne sammen med generalforsamlingens dagsorden.

Stk. 6. Der kan kun træffes beslutninger for punkter der fremgår af dagsordenen.

Stk. 7. Kun medlemmer der har betalt kontingent, har stemmeret på generalforsamlingen.

Stk. 8. Medlemmer der ikke kan deltage i generalforsamlingen, kan afgive stemme per fuldmagt. Dog kan et på generalforsamlingen fremmødt medlem kun stemme på vegne af 10 fuldmagter foruden egen stemme.

Stk. 9. Afstemninger på generalforsamlingen sker skriftligt og/eller ved online stemmeafgivelse. Hemmelig afstemning foretages, hvis blot ét medlem ønsker dette.

Stk.10. En ekstraordinær generalforsamling afholdes når et flertal af bestyrelsen ønsker dette eller når 2/3 af foreningens medlemmer beder bestyrelsen indkalde hertil.

Stk. 11. På generalforsamlingen vælges mindst 5 medlemmer samt 2 suppleanter til foreningens bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode. I stiftelsesåret vælges to af bestyrelsesmedlemmerne dog kun for et år. Suppleanter vælges for et år ad gangen. Suppleanter deltager i bestyrelsens møder med taleret og uden stemmeret.

Stk. 12. På generalforsamlingen vælges 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. Revisorernes opgave er at kontrollere om regnskabet er korrekt, og at foreningen overholder egne vedtægter og andre love og regler. Revisorerne fremlægger derudover på generalforsamlingen deres bemærkninger til årsregnskabet.

§5 Foreningens ledelse, tegning og hæftelse

Stk. 1. De på generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer konstituerer sig selv med en formand/talsperson, en næstformand, en kasserer og to bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. Bestyrelsen har ansvar for foreningens drift og økonomi, og aflægger regnskab en gang årligt på generalforsamlingen.

Stk. 3. Bestyrelsen hæfter ikke personligt, men kun for foreningens formue.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§6 Foreningens opløsning

Stk.1. I tilfælde af foreningens opløsning skal foreningens midler gives til et eller flere formål til gavn for bivirkningsramte efter Covid-19 vacciner.