Nyhedsbrev – august 2024

Vi er en forening stiftet af patienter med alvorlige skader efter covid vaccination og det eneste vi beder om er udredning, behandling og anerkendelse til alle borgere i DK der oplever at blive skadet af covid vaccination.

Sidst jeg skrev nyhedsbrev, ventede jeg på svar fra Sundhedsstyrelsen. Det gør jeg igen.

Jeg har skrevet flere breve til Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og nu også Statens Serum Institut. Mit seneste brev med bilag kan læses her på Folketingets hjemmeside:
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/SUU/bilag/356/index.htm

Sundhedsmyndighederne fastholder, på trods af henvendelser fra patienter, pårørende, læger og vores forening, at der ikke er grund til bekymring vedrørende sikkerheden af covid vaccinerne.
Sundhedsmyndighederne fremhæver at fordelene opvejer ulemperne. Altså at de vaccineskadede ikke er vigtige i den sammenligning. Vi har fra foreningen rejst spørgsmål om specifikke alvorlige bivirkninger og mangel på udredning og behandling. Sundhedsmyndighederne anerkender at der kan opstå alvorlige bivirkninger men mener ikke de har ansvaret for at hjælpe de borgere der får disse alvorlige bivirkninger.
Vi afholdt møde med Sundhedsstyrelsen i november 2023, hvor vi fremlagde dokumentation for alvorlige bivirkninger og skader efter covid vaccination. På trods af dette har Sundhedsstyrelsen ikke handlet på den viden.
Vi har i vores breve bedt sundhedsmyndighederne informere befolkningen om de mulige alvorlige bivirkninger, man kunne/kan risikere at pådrage sig ved covid vaccination.

Sundhedsmyndighederne anerkender nu i et brev til foreningen, de ikke har været gode nok til at informere om bivirkninger og vil fremover blive bedre til at kommunikere omkring risikoen for bivirkninger ved vaccination på deres hjemmeside. Sundhedsmyndighederne vil også bede befolkningen indberette deres bivirkninger, eller ændringer i deres helbredstilstand hvis de tidligere har indberettet bivirkninger. Sundhedsmyndighederne skriver dog samtidig at vaccinerne er sikre, fordi så mange mennesker over hele verden har fået covid vacciner. Igen.. De vaccineskadede er ikke vigtige i den sammenligning. Sundhedsmyndighederne har konsekvent afvist at hjælpe patienterne, uanset hvor alvorligt syge patienterne er. Sundhedsmyndighederne har afvist at inddrage viden fra udlandet, uvildige eksperter, studier fra udlandet eller at lave en omfattende befolkningsundersøgelse for at afdække omfanget eller alvorligheden af bivirkninger ved covid vaccination.
Sundhedsmyndighederne skriver i deres seneste brev til foreningen at en sådan befolkningsundersøgelse ville give en overrapportering af bivirkninger. Det er en uvidenskabelig tilgang. Specielt set i lyset af at der er stor underrapportering af bivirkninger ved medicin. Dette gælder også covid vaccination. Sundhedsmyndighederne afviser (med længere juridisk begrundelse) at tage ansvar for de bivirkninger, som borgerne rammes af.
Sundhedsmyndighedernes svar til foreningen bærer præg af en defensiv holdning, hvor de gentagne gange forsvarer sikkerheden og effektiviteten af covid vaccinerne, uden at anerkende den specifikke problemstilling.

Der syntes at være en mangel på villighed til at indføre nye tiltag eller ændre på nuværende praksis til gavn for patienterne.

Den kommunikation som foreningen efterspørger fra sundhedsmyndighederne, herunder fyldestgørende information om bivirkninger til befolkningen, har hidtil været mangelfuld og uvidenskabelig og har skabt stigmatiseringen af patienterne.

Generelt set afspejler sundhedsmyndighedernes svar til foreningen, sundhedsmyndighedernes fastlåste position med begrænset fleksibilitet i forhold til at tilpasse deres tilgang baseret på feedback fra patienter, pårørende og læger.

Mit seneste brev til sundhedsmyndighederne er baseret på den langvarige korrespondance, aktindsigt fra læger om sundhedsmyndighedernes dokumentation for vaccinernes sikkerhed og en undersøgelse man fra Statens Serum Institut har lavet der viser der ingen alvorlige eller langvarige bivirkninger er ved covid vaccination. Undersøgelsen anvendes som argument for sundhedsmyndighederne ikke vil etablere specialiseret udredning eller behandling til vaccineskadede borgere.

Undersøgelsen fra Statens Serum Institut hedder ”EFTER COVID”. Mange danskere (ca 800.000) modtog invitation til at deltage i undersøgelsen via e-boks. Man inkluderede borgere uden positiv covid-test, for at fastslå hvorvidt der var mulig sammenhæng mellem covid-19 vaccination og langtidssymptomer. Da personerne uden positiv covid test også angav at være syge, så fastslog SSI at disse borgere (uden positiv covid test), havde haft covid uden at vide det. Derfor var de personer uden positiv covid test, ifølge denne undersøgelse, syge pga en virus de ikke vidste de havde og ikke pga vaccination. Dette betragter SSI som en undersøgelse af hvorvidt der findes langvarige og alvorlige bivirkninger efter covid vaccination. EFTER COVID undersøgelsen var mangelfuld og ingen af de alvorlige bivirkninger der var beskrevet af medicinalfabrikanterne selv var inkluderet. Der var blot afkrydsningsfelter for ”skidt tilpas” symptomer og de symptomer der ofte følger med covid infektion (som eks problem med smags- og lugtesans). Men der var også nogle enkelte fritekst felter.

Jeg spurgte patienter med vaccineskader om de havde deltaget i denne undersøgelse. Det havde mange. Patienterne havde skrevet i fritekstfelterne at de var skadet af vaccination og havde akut brug for hjælp. De havde skrevet hvad de fejlede og hvorfor. De skrev i fritekstfelterne fordi der intet afkrydsningsfelt var til deres alvorlige symptomer og de troede der sad nogle faglige medarbejder i den anden ende og kunne hjælpe dem. Dette fordi patienterne blev afvist hvis de ringede eller skrev til sundhedsmyndighederne. Jeg ved ikke hvem der har læst de besvarelser. Men jeg ved at SSI har oplyst en patient om at patientens svar om sygdom aldrig ville blive anvendt som værende efter covid virus. Dette er dog netop hvad SSI har gjort. Jeg spørger derfor i mit seneste brev om SSI vil trække den undersøgelse tilbage da den ikke er retvisende og spørger til hvem der er ansvarlig for noget sådant kan finde sted.

Jeg har sendt mit seneste brev til sundhedsmyndighederne med kopi til samtlige sundhedsordførere. Det har jeg gjort fordi jeg ikke har tilllid til at sundhedsmyndighederne tager ansvar for patienternes liv og helbred. Sundhedsmyndighederne har med deres handlinger vist, at hvis man skades af covid vaccination, så vil man fra dem kunne se frem til:
– ingen anerkendelse
– ingen hjælp
– ingen empati
– ingen udredning
– ingen behandling
– og sundhedsmyndighederne føler intet ansvar
Dette leder til nul erstatning og et liv i invaliditet, uarbejdsdyghedhed, sorg, smerte, vrede og afmagt.

Det kan man ikke være bekendt.

Der er tale om borgere der gjorde som de blev bedt om. De lod sig vaccinere, langt de fleste for andres skyld. Men de samme sundhedsmyndigheder og regering der bad befolkningen lade sig vaccinere, er modvillige til at hjælpe de borgere der har mistet hele deres liv pga disse vacciner. Man oplyste befolkningen om vaccinerne stoppede smitte. Det viste sig ikke at være korrekt. Mange af dem der i dag er skadet af covid vaccination er raske mennesker der har/havde stærkt immunforsvar og et godt helbred med sund livsstil og ikke var i risiko for alvorlig covid infektion. Men de ville gerne passe på de sårbare.

Hvem passer på de vaccineskadede der ”tog en for holdet” og udviste ”samfundssind” ? Man gjorde vaccination for den enkelte til et samfundsanliggende. Det forpligter samfundet til at hjælpe alle der ikke kunne tåle covid vaccination.

Jeg håber sundhedsordførerne vil tage mit brev med bilag alvorligt. Jeg har vedlagt min samlede skriftlige kommunikation med sundhedsmyndighederne samt referat af møde med Sundhedsstyrelsen som bilag til det brev.

Danske Regioner
Da sundhedsmyndighederne i flere breve har peget på Danske Regioner som ansvarlige for patienterne ikke får den hjælp de har brug for – og Danske Regioner peger på sundhedsmyndighederne som hindring for patienterne kan få den hjælp de har brug for. Så har jeg skrevet brev til Danske Regioner og spurgt dem hvilket ansvar de mener at have. Regioner har specifik meddelt patienter de ikke kunne få udredning eller behandling FORDI deres sygdom skyldes covid vaccination. Jeg har også spurgt regionerne hvad de ved og vidste om disse covid vacciners risiko for at kunne give alvorlige bivirkninger. Mine breve til regionerne er sendt med kopi til folketingets sundhedsordførere og kan læses på Folketingets hjemmeside:
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/SUU/bilag/358/index.htm

Møde på Christiansborg
I maj havde jeg møde med Stinus Lindgreen og Jens Henrik Thulesen Dahl på Christiansborg.
Lennart Friis Hansen fra Rigshospitalet deltog og præsenterede en gennemgang af kroppens reaktion på vaccination. Vi havde et godt møde og jeg syntes det var rart at få løftet problematikken op på et videnskabeligt plan. Læger og forskere skal have mulighed for at undersøge hvad der er sket med de borgere der er ramt af nyopstået sygdom efter covid vaccination. Jeg er glad for der bliver lyttet og den viden taget alvorligt af politikerne.

Konference på Cepos
Maj var også måneden hvor Cepos afholdt konferencen ”Læren fra Covid-19 pandemien”. Der var mange interessante oplæg jeg gerne ville høre og jeg fik også lejlighed til at stille et par opklarende 1spørgsmål til nogle af oplægsholderne. Stinus Lindgreen var også oplægsholder og sluttede konferencen af. Det glæder mig at han nævnte der skal tages hånd om de borgere der er ramt af bivirkninger efter covid vaccination. Video af oplæggene kan ses på foreningens hjemmeside.

Folkemødet 2024
Torsdag den 13. juni var jeg på Folkemødet på Bornholm. Jeg holdt et oplæg om foreningen i Kæmpestrandens Debattelt og med mig på scenen var en repræsentant fra et dansk forskerhold.
Forskerholdet har lavet et studie om Pfizers batches. Oplægget fra os begge handlede om patienterne og hvilken situation man har bragt patienterne i. Det er meget bekymrende fund de har gjort og siden oplægget har forskerholdet fået identiske tal på overrepræsentation af skader for specifikke Pfizer batches fra udlandet. Hvis ikke jeg selv havde oplevet sundhedsmyndighedernes afvisning af al dokumentation jeg kommer med, ville jeg syntes det var mærkeligt at sundhedsmyndighederne ikke betragter studiet om Pfizers batches (der er baseret på sundhedsmyndighedernes egne data) som et faresignal. Men jeg tror ærligt ikke det overhovedet er muligt at noget vil blive set som et faresignal ved sundhedsmyndighederne, hvis den mistænkte er en covid vaccine. Når de ikke reagerer på de mange patienthenvendelser, ignorerer foreningens nødråb, ikke reagerer på faglige eksperters henvendelser og laver en uvidenskabelig undersøgelse som dokumentation for manglende vaccineskader, så konkluderer jeg de ikke har en videnskabelig eller nysgerrig tilgang.
På Folkemødet blev jeg interviewet af Ø TV Bornholm. De havde nogle gode spørgsmål til mig og jeg syntes vi kom omkring mange af de problemer vi som patienter slås med efter covid vaccination. Jeg kan anbefale alle at se interviewet, uanset om man er patient, pårørende eller slet ikke tror der findes vaccineskader. Jeg håber de landsdækkende medier følger Ø TV Bornholms eksempel og begynder at dække problematikken om patienterne og den manglende udredning og behandling. https://www.youtube.com/watch?v=xj4bkzIg6NU

Skandinavisk samarbejde
Vi har etableret skandinavisk samarbejde mellem foreninger for covid vaccineskadede i Danmark, Norge og Sverige. Vi vil afholde fælles seminarer og møder og så vil vi samarbejde til gavn for patienterne. Vi håber et skandinavisk samarbejde kan bibringe os endnu mere viden om bivirkninger, mulig udredning og behandling, samarbejde mellem læger og vidensdeling til gavn for patienterne. Fælles for alle tre foreninger er vi er en del af React19 Internationale Koalition.
https://react19.org/get-involved-mobile/international-coalition
På siden kan man læse den erklæring vi alle arbejder ud fra.

Tinnitus onlineseminar
Den 21. august 2024 kl. 20.00 afholder vi i foreningen et online seminar med Thomas Borgå, der behandler et stort antal tinnituspatienter.

Vi planlægger i foreningen flere onlineseminarer med forskellige emner op oplægsholdere.

Jeg håber at mit næste nyhedsbrev er mere positivt, fuld af håb for alle os der er syge og vi får den hjælp vi har brug for.

Da patienternes skader bliver værre over tid. Så bør vi nu også tale om hvem der er skyld i forværringen af vaccineskaderne. Fordi der ikke var etableret tidlig indsats og fordi vaccineskaderne blev ignoreret og patienterne sendt hjem uden hjælp. Dette til trods for man godt vidste der ville være alvorlige skader ved covid vaccination. Man undlod bare at informere befolkningen om dette. Den manglende udredning, behandling og forskning er allerede 3 1⁄2 år bagud. Det kan ikke fortsætte og det må ikke fortsætte.

Den planlagte evaluering af håndteringen af covid, som et enigt folketing nu har stemt for, håber jeg inkluderer sundhedsmyndighedernes mangelfulde indsats for at hjælpe de borgere der er skadet af covid vaccination – og hvad man skal gøre ved det. Men en sådan evaluering kan trække ud og patienternes kan ikke vente længere. Så der er brug for en plan nu og her så alle patienter der har brug for udredning, behandling, hjælp og økonomisk kompensation de får det. Der er brug for forskning i skaderne patienterne har fået, så man sikrer de får den rigtige behandling og så skal patienterne anerkendes.

Hvordan kan du hjælpe?
– Tal om det, vær nysgerrig og lyt til patienternes historie
– Del patienternes historier og vær med til at oplyse befolkningen om hvad vaccineskader er
– Lad være med at kalde vaccineskadede for antivaxere
– Respekter patienternes ønske om at få deres liv tilbage uden at have politisk motiv
– Fortæl om foreningen, så patienterne kan finde frem til os
– Støt foreningen med medlemskab eller donation og gør det muligt at nå ud til flere der er skadet af covid vaccination

Anette Lindberg Friedrichsen
Formand/talsperson