Hvorfor er denne forening nødvendig?

Baggrunden for at oprette denne forening har desværre vist sig at være et stort behov

I takt med at udrulningen af Covid-19 vaccinationerne blev mere omfattende, voksede antallet af medlemmer i de lukkede facebookgrupper for bivirkningsramte. Det viste sig, at rigtig mange bivirkningsramte havde kontaktet sundhedsmyndighederne uden resultat. Samtidig kunne vi konstatere, at der i medierne ikke var anerkendelse af vaccineskader fra sundhedsmyndighedernes eller regeringens side.

Mange bivirkningsramte har indberettet deres bivirkninger, men bliver alligevel ignoreret. Mange bivirkningsramte bliver afvist af læger og på hospitaler, fordi disse ikke anerkender, at Covid-19 vaccinerne giver alvorlige bivirkninger og skader.

Efter mere end 2 år uden behandling og hjælp – og uden udsigt til hjælp, anerkendelse eller behandling, stiftede vi i juni 2023 denne forening. Efter 3 år er der stadig ikke tilstrækkelige udrednings- eller behandlingstilbud til de bivirkningsramte.

Patientforeningen er, sammen med 22 andre lande, en del af Covid Vaccine Ìnjury Alliance (CVIA)

Foreningens formål er at virke for anerkendelse, udredning og behandling af bivirkninger efter vaccination imod Covid-19.

Formålet er også at øge viden om samt videreformidle komplikationer efter Covid-19 vaccination.

Foreningen er ikke politisk, og virker ikke til at diskutere håndteringen af Covid-19 eller vaccination generelt.

FOLDER OM FORENINGEN

Herunder kan du finde og downloade en folder om foreningen, ved at trykke på billedet. Filen ses bedst på en computer.
Folderen kan printes ud og tages med til lægen, jobcentret eller møder med andre der ikke kender til vaccinebivirkninger.

Folder Foreningen for bivirkningsramte Covid19 vaccination

Åben denne pdf-fil for at printe folderen. Det kan være en fordel at downloade filen.
Husk at sætte dine printerindstillinger til skalering 100% og dobbeltsiddet/dupleks, så folderen printes på samme ark. (Alternativt kan man printe første side, og dernæst komme arket i printeren igen, for at printe den anden side.)

Fil til udprint hvis bagsiden vender forkert

Har du problemer, med at den ene side vender den forkerte vej, når du udskriver folderen, kan du udskrive denne pdf-fil i stedet.

INTERVIEW OM VACCINESKADER

Brianne Dressen, medstifter af den internationale coalition – React19, besøger “Keeping it reel podcast with Jillian Michaels”.